I gang med motion

Motion er et af nøgleordene i et godt liv med diabetes. Hvis du ikke har dyrket motion før, eller hvis du har svært ved at komme tilbage i form, kan du få støtte hos DiabetesPsykolog. Sammen kan vi finde ud af, hvad det er for en motionsform, der passer til netop dig. Og vi kan lægge et program for, hvordan du får motionen integreret i din hverdag. Hvis du har svært ved at tage dig sammen til at dyrke motion, kan vi arbejde med din motivation gennem metoden den motiverende samtale.

Terapiformen Walk and talk kan også være en mild og rar måde at komme igang  med motion på. Vi går simpelthen tur, mens vi taler sammen, i netop det tempo og med de pauser, der passer til dig. Hvis gåture er noget for dig, kan jeg hjælpe dig videre med et gå-program. Det vil sige et program for, hvordan du stille og roligt kan gå dig til en bedre kondition.