Lev positivt med diabetes

Er du netop blevet diagnosticeret med diabetes? Eller har et af dine familiemedlemmer fået diagnosen? Så er der blevet vendt op og ned på en masse ting i livet. Måske kæmper du med at få hverdagen til at hænge sammen med alle de nye og stressende krav. Måske er du simpelthen ked af det. Måske skal du finde ud af, hvordan du, helt personligt, skal forholde dig til det hele. DiabetesPsykolog tilbyder psykologisk støtte i forhold til håndteringen af de livsomvæltninger og problemstillinger, der kan følge med diabetes.

Det kan også være, at du har levet med diabetes i længere tid og er begyndt at føle dig udbrændt af hverdagens mange krav. Eller måske går du bare og mistrives i det daglige. Hvis det er tilfældet kan samtaler med en psykolog måske hjælpe dig til at se nye perspektiver. Eller simpelthen give dig et rum, hvor du kan få talt ud om alt det, der er svært. Selvom livet med en kronisk sygdom er vanskeligt, kan du godt få en god livskvalitet. Målsætningen er, kort sagt, et positivt liv med diabetes!