Om mig

Jeg hedder Clea Bruun Johansen. Jeg er 47 år og uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Jeg er en af de få psykologer i Danmark, der beskæftiger sig med diabetespsykologi.

Mit arbejdsområde er ’livet med diabetes’ hos både børn, unge og voksne. Jeg er medforfatter til bogen ‘Et bedre liv med diabetes’ og har desuden skrevet ungdomsbøger, artikler og redigerer radioprogrammet Psyke & Sundhed på D2R. I øjeblikket arbejder jeg desuden på et ph.d. projekt om unge voksne og familier – projektet er finansieret af Danish Diabetes Academy, Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center.